Regnvejrscharme – og råberi

Demoanmeldelse: Wake Vincent – Rutine

Der er visse musikgenrer, man har en bevidsthed om har kvaliteter og dybder, som ligger uden for ens forståelse. Eksempelvis klassisk musik og rnb for mit vedkommende, som jeg betragter som hæderkronede og respekt værd – og som jeg kun kan mønstre et absolut minimum af entusiasme for. Men det ligger på min kappe.

Soul er et grænsetilfælde. Nogen andre burde derfor, i en bedre verden, have skrevet denne anmeldelse. Nuvel.

Wake Vincent er et dansk band, der beskriver sig selv som spillende en blanding af soul, moderne pop og med et strejf af rock.

 

På deres nye demo ”Rutine” slås lytteren imøde af en funket guitar, og en for så vidt velsammensat og fungerende rytmesektion – der er en stemning af dovenskab og eftertænksomt søndagsregnvejr over hele affæren; en stemning som i øvrigt også bæres igennem i lyrikken (og titlen, mind you!).

Men, og der er et men, vokalen er til tider distraherende usikker. Når den er bedst kommunikerer den nummerets iboende regnvejrsdovenskaben, men når den falder igennem, og får karakter af råb, mister nummeret fokus, og lytteren (det vil sige mig, jeg generaliserer bare voldsomt på en tekstlig måde) forhindres i at synke ordentligt ned. Og det er sgu ærlig talt synd.

Jeg skal ikke komme med alvidende tips (hvad fanden ved jeg overhovedet om soul), men vil istedet her vedhæfte demoen her, så kan man selv gøre sig et indtryk.

/Jens Haag

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s