Anmeldt af Kristian Haarløv

Hvad: Turquoise Suns nye single Easytree – og dertilhørende video

Det knaser og piber lidt, så jeg ved youtubevideoen kører. Det er opbyggelsen af den fjerde væg, introduktionen af ‘vores univers’ jeg lytter til. Første instrument melder sig – en pringlessprød fenderguitar. Den er alene i højre kanal og den vil noget med et næsten Coxon’sk ærinde. Her kommer en midi-agtig synth ind i billedet. Her kommer den dovne fender bas, slentrer overlegent ind og det står hurtigt klart. Det bliver ikke en hidsig hi-hat, løftet på 2 og 4, jeg skal forvente mig. Ikke Franz Ferdinand og postpunkrockens indoktrinerede distance, der venter mig. Ikke kølig koldkrigspoesi. Det her er beatles-skolen. Man har hentet sin inspiration fra mennesker, der ligger dybere i dødssumpen, end Ian Curtis og de andre storslået depressive bavianer.

Mon ikke det skal handle om kærlighed, her idag?

Jeg bliver jer svar skyldig.

Forsanger Frederik Lindes vokal er for fjern gennem echomaskinen, men melodilinjen forstås og sidder som velcro på velcro og vækker minder om Øye, Albarn, 4 Guys From The Future. Nu andenstemmer og en dreven men søgende hale på omkvædet. Verset finder melodien påny og vi er tilbage med ekstra salat og dressing, hele Jonas Mathiasens trommespor skal i phaseren og der er rigtig blevet hygget i studiet; der er høj sol over Århus og det bekymringsløse og lækre synes i højsædet como Eclectic Moniker.

unnamed (1).jpg

Den århusianske sextet Turquoise Sun. //Pressefoto.

En smule alvor giver bandet udtryk for i c-stykket. Bas og keys tager tungere skridt, og sangen synes at kalde fra nær og fjern i Kevin Parker’sk facon. Andreas Kristiansens saxofon tager over i en innovativ delay-mættet solo, der ikke helt får lov – og det er synd, for han kan, og til dem der er i tvivl om vi nu også skal tillade saxsoloen igen vil jeg henvise til svenske Amason’s “Kelly” fra 2015’s Sky City-album og ligeså svenske Dungen’s “Åkt Dit” fra Allas Sak, også fra sidste år.

Vi får endnu et vers og nummeret diminuenderer nydeligt og ubesværet. Vi har nået stranden og har andet at tage os til. Sexteten Turquoise Sun laver hæderlig, samarbejdet og gennemarbejdet rockmusik. De har optrådt med andre nye danske Psych-navne såsom Elevatorfører og har gode idéer i studiet. Det bliver lyden (vældig) god af, men også en anelse ufarlig. De har forståeligt kastet sig over psych-poppen og kan deres Tame Impala, MGMT og Unknown Mortal Orchestra.

Desværre sidder jeg, efter denne ombæring, tilbage og savner et gedigent hook (jeg tog mig selv i at nynne Myron & E’s “Broadway”, da jeg forsøgte at genkalde mig melodien) og en klarere dynamik eller omvendt – en CANsk fandenivoldskhed. Her lander vi lidt mellem to stole. Når det er sagt, et godt, energisk og smittende resultat. Det skal blive godt at se dem udvikle sangskrivningen og give en anelse mere pokker i ‘den lækre lyd’.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s