Anmeldt af Pernille Vingaard Andersen

Hvad: Roxy Jules‘ nye single Rubies & Blood fra albummet Roxy Jules III, der udkommer d. 21. oktober

Dundrende trommer og guitar med masser af distortion-effekt er karakteriserende for Roxy Jules’ musik. Deres nye single, ’Rubies & Blood’, fra deres kommende album Roxy Jules III er heller ingen undtagelse.

Efter en intro med et tungt, pulserende beat serveret af trommerne, lander guitaren med en form for jet-lyde, og en scene med melankolsk, halvdyster stemning er sat.

Med de indledende linjer, ”We’re walking through the city/Drinking red wine the color of rubies and blood”, får jeg en fornemmelse af, at hovedpersonen i denne fortælling bærer rundt på nogle frustrationer, der, efter at de er blevet gennemlevet og dyrket, skal ud af systemet, hvilket gøres ved hjælp af denne rubin- og blodfarvede rødvin. Rubin-stenen og dens røde farve har i øvrigt ry for at ’helbrede sygdomme i blodet og hjertet’, så denne reference er antageligvis ikke helt tilfældig.

Sangen er overordnet meget melodisk og simpelt bygget op. Omkvædet med de introducerende linjer ”Heartbeats in the night, we are falling through the white” er catchy, og jeg begyndte hurtigt at synge med allerede efter bare én gennemlytning. Ligeledes har omkvædet en oplivende effekt, i det ellers tungsindige, eftertænksomme og smukke lydbillede, som versene maler.

Forsangeren synger på en slæbende facon i det dybe leje, indimellem i selskab med en overstemme. Det giver en effekt af rumklang og ekko, næsten som blev man forfulgt af nogen eller noget – måske hovedpersonens egne problemer?

I afslutningen af nummeret bliver det hele blurred, vokalen bliver mere og mere utydelig, den støjende guitarlyd bliver kraftigere, insisterende og mere konstant. Det hele flyder lidt sammen – som man kender det, når man er blevet godt beruset.

Nummeret passer perfekt til en lidt grå og dybsindig efterårsaften i stearinlysets skær og et glas rødvin – selvfølgelig med farve som ’rubies and blood’.

TL;DR:

Genre: Alternativ rock

Lyder som: En fusion mellem Lana del Rays vokal og Blue Foundations lydbillede

Stemning: eftertænksom, dyster, melankolsk

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s