Danske The Chairman er ude med ny video til anden single, A Little Company, fra det anmelderroste debutalbum, 2064. I den anledning anmelder Pladegreb Magazine det enormt ambitiøse album, der udkom tilbage i april.

Af Martin Dahl

The Chairman, 2064, DME, 15. september 2016 

Der findes uendelig mange plader, der er udsprunget af en forsangers selvsvælgende kærestesorg. De fleste af dem glider ind ad det ene øre og ud ad det andet. ”Hvis bare jeg tuder lidt om, hvor hårdt jeg har det, hvor meget jeg savner og elsker, så bliver det smukt.” Så mange klichéer på den konto. Så meget ligegyldig musik.

Det er imidlertid ikke tilfældet for danske The Chairman, alias Lucas Berner, hvis debutplade 2064 rigtig nok er skrevet på de smertefulde benzindampe efter et forlist kærlighedsforhold, en selvhelende, terapeutisk proces i de sene nattetimer under en depression. Historien er der til alle tiders klichéhelvede af en kærlighedsplade. Men her må vi skuffe de læsere, der bifalder den slags. 2064 er alt andet end en almindelig plade. Man skal ikke forvente en følsom ung fyr, der græder stille tårer akkompagneret af en akustisk guitar. Man skal indstille sig på en voksen mand, der med et sønderrevet hjerte fra et bundløst dyb af mørke fremmaner dommedagstoner i noget, der minder om en smuk dystopi. Pladen udgør med sit vemodige grænsende til dystre lydunivers, sin elektroniske mangfoldighed med Berners vokal som den befalende motor et sært grænseland mellem mareridt og drøm, mellem det nære og det fjerne. En distance, der kryber helt ind under huden.

Lucas Berners vokal er tydeligt placeret i forgrunden og skal bære pladen med et markant præg af stoisk alvorsmand. Det lykkes også langt hen ad vejen. Berners vokal er spændende. Hans falset er velskåret og et stærkt virkemiddel, han flittigt benytter sig af. Også barytonen er han generøs med, men den bliver dog til tider en kende ensformig og giver et indtryk af at mangle naturlighed, hvor han i de højere toner for alvor bliver karakteristisk. Et eksempel herpå er åbningsnummeret, Crown of Thorns, hvor Berner fra en halvanonym, dyb baryton i verset slår over i det gribende omkvæd, hvor stemmen får lov at folde sig ud i en kraftfuld, næsten højtidelig løssluppenhed, der dog er kontrolleret. Men over 11 sange bliver en del passager monotone og unuancerede at lytte til, og man savner lidt kant og skarphed.

Tekstuniverset er gennemgribende melankolsk med tydelige referencer til bearbejdelsen af kærestesorg og depression. Musikken er storladen pop med tunge disco grooves, der ofte opbygges efter samme dynamiske model og ender i et støjinferno af distortionguitar og 80’er synths. Sammensuriet af saxofonsoloer, damekor og syntetiske trommer er et friskt pust, men i længden sidder man med følelsen af, at klichéerne trænger sig på, skønt dette med al tydelighed IKKE er The Chairman’s mening. Ikke klichéer i bred forstand, men ikke desto mindre klichéer inden for albummets sfære. Chairman har forsøgt at skabe avanceret, nyskabende pop med store dybder og et bredt favnende musikalsk univers. Men i denne proces kunne noget tyde på, at Berner har forelsket sig lidt for meget i tanken om ikke at være mainstream. På denne måde bliver de ekspressive avantgardestykker et så hyppigt element pladen igennem, at man til sidst tænker: Oh, you again.

How It Feels har været i rotation på radioen og er absolut bedste track fra pladen sammen med anden single, A Little Company, hvor man hører tegn på en virkelig identitet, der tegner lyst for fremtiden.

Læs anmeldelsen af A Little Company-singlen og den nye video her

2064 er først og fremmest et ambitiøst projekt, muligvis noget af det mest ambitiøse vi længe har hørt på den danske musikscene. Hatten af! Pladen kan absolut anbefales et lyt og vinder ved flere gennemlytninger. Men det er som om, The Chairman skyder lidt over mål, når der eksperimenteres med samplere, digitale lyde, støj og effekter, hvor man ofte bliver mere forvirret end imponeret. Men skønt der til tider er langt mellem snapsene, findes der øjeblikke med høj, international klasse, hvor det hele pludselig giver mening, smelter sammen og går op i en højere enhed. Et spændende navn at følge fremover.

Ingen grund til at skrue ned for ambitionerne – evnerne er der. Men de er endnu ikke helt indfriet.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s