Jake Bugg, siger de, er vores generations Bob Dylan. Skribenten er, mildest talt, uenig, men synes ærlig talt at det er godt det samme. Læs vores anmeldelse af koncerten i Vega i går.

Af Jens Haag

Jake Bugg er af et par forskellige medier blevet hyldet (alternativt beskyldt) for at være denne generations Bob Dylan. I går så jeg ham på scenen i Store Vega, og jeg er nu klar til, som en slags musikverdenens Kong Salomon, at fælde dom i sagen én gang for alle:

Nej, Jake Bugg er ikke denne generations Bob Dylan. En markant årsag hertil er denne: Jake Bugg skriver meget mere catchy musik end Bob Dylan.

Bob Dylan var (foruden, i lighed med Bugg, at være en mand med en hæs stemme og en guitar) også en politisk figur, hvis lyrik blev gjort til samlingspunkt og værktøj for 68’erne, og han er den arketypiske Kunstner; han hader sit publikum, men hans publikum, en efterhånden aldrende kulturelite, elsker til gengæld ham (se blot på Nobelpris-komitéen, der så sit snit til at forære ham Litteraturprisen mens alle var optaget af Hillary-Trump lidt tidligere på året – Dylan kunne knapt overskue at sige ”tak”).

Læs også: Vores interview med Jake Bugg

Denne anmeldelse handler om Jake Bugg, så hvorfor ofrer jeg så mange linjer på Bob Dylan?

Fordi den slidte sammenligning siger en masse ting om, hvad Jake Bugg er. Men mest siger det en masse om, hvad han ikke er.

I Vega,  denne onsdag aften, består publikum i overvejende grad af unge kvinder, deres veninder og nogle af deres kærester. Og mig, der er mødt op direkte efter en syvtimers vagt og er i et lidt trodsigt humør.

Ind på scenen træder Jake Bugg i sort sweater, jeans og med en akustisk guitar. Typisk for indie-smarte musik-nørder kigger jeg på ham med armene over kors og en uimponeret attitude. Min trodsige attitude bliver gjort til skamme.

For Jake Bugg er godt selskab. Det er en svær disciplin at tale mellem sine numre, men jeg står og klukker lidt og er overbevist. Bugg joker med publikum, han er glad for Danmark, som briter er det, de har lige tabt til et lokalt fodboldhold, han er oprigtigt glad for, at vi gad dele aftenen sammen med ham.

Hans sange er korte og præcise, og fire numre inde i koncerten ryger den akustiske guitar over skulderen, og Bugg finder en Fender-jaguar frem, og et solidt spillende back-rock-orkester slutter sig til ham på scenen. Orkestret spiller den slags rockmusik, hvor det giver frygtelig god mening, at forsangeren både synger om teenage-kærestesorger og om at feste, og omkring to-tredjedele inde i sangen, fuldstændig uden ironi, leverer en (sorry not sorry for udtrykket) svedig guitarsolo i en nonchalant og henkastet positur. Publikum elsker det og danser, som om vi alle var statister i Grease. Generelt ligner hele rock-konstallationen et veldrejet ekko fra 50’ernes Jerry Lee Lewis eller Elvis eller Buddy Holly i langt højere grad, end det ligner Bob Dylans seriøse og ord-ekvilibristiske 60’er-judas-folk-rock.

Jeg kan ikke lade være med at blive i godt humør. Jeg griner simpelthen for mig selv af begejstring over, at man i denne tidsalder kan formå at være en spinkel og lidt dystert udseende knægt fra Nottingham og have sådan et charmerende tag i sit publikum – ved at spille cool-rockede guitarsoli, der mistænkeligt lyder som hurtige, simple, effektive variationer over mol-pentatonen.

Og det er måske hovedforskellen på Bob Dylan og Jake Bugg. Bob Dylan er ikke sjov. Bob Dylan er et alvorligt og seriøst bekendtskab. Bob Dylans humor (når den en sjælden gang viser sig) får mig altid til at føle mig bittersødt til mode. Hans sange er advarsler, ironiseringer og lyriske dadaismer.

Jake Bugg er sjov. Slet og ret underholdende. Lidt sexet, lidt sej, lidt charmerende, lidt ung. Og vigtigst – og det er ment som en kompliment – er han ikke nogen stor Kunstner.

For det mest befriende at opdage, det mest livsbekræftende og fantastiske, er, at man slet ikke behøvede tage det hele så alvorligt. Livet er møgalvorligt, men det tror jeg ikke, vi er i fare for at glemme. Vi er nok snarere i fare for at glemme, at det også er sjovt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s