Musik til Mor er et underfundigt og beundringsværdigt projekt, der kræver noget af sin lytter. Dets aparte melodier og melankolsk-lyriske poesi er ikke for alle. Men for dem, der lader sig besnære, er det forrygende. Pladegreb har talt med bandets bagmand Rasmus Bak.

Af Jens Haag

På Amager ligger der et pladeselskab. Pladeselskabet hedder ”Aftenrutine”. Aftenrutine består af en broget flok musikere, der spiller i bands der hedder ting som ”Viktors Garage”, ”Tidlige Armbånd” og ”Poulmand og De Okkulte Rum”. Lidt indforstået. Ikke uden humor eller varme, eller åbenhed, men man får følelsen af at man ikke bare automatisk er med på joken, man skal gøre en indsats. Deres hjemmeside virker også mærkelig henkastet og ufærdig, selvom teksterne er flamboyante og gennemtænkte.

Af nogen af de årsager er Aftenrutine, i mit hoved, sådan et lidt særligt og uplacerbart sted. Jeg kender kun nogle af dem der er med perifert. En fra Tidlige Armbånd læste engang det samme som mig, jeg har engang mødt nogen til en fest, jeg har engang tilfældigvis hørt Poulmand og De Okkulte Rum spille koncert. Men det er aldrig blevet helt konkret for mig, det er som om alle de her bands og deres liv foregår et lidt uvirkeligt, men rart, sted; Pedersens værksted eller Andeby eller sådan noget.

Og dog. Der er et band fra Aftenrutines alkymiværksted, jeg er vendt tilbage til med jævne mellemrum. Det drejer sig om det enigmatisk navngivne Musik til Mor.

Engang skulle jeg interviewe Rasmus Bak fra Musik til Mor til et radioprogram. Hverken Rasmus eller jeg havde formidlet kontakten, det var bare sådan en tilfældighed. For at forberede mig til interviewet hørte jeg den, dengang, nyeste plade Bygning igennem.

Og fik det underligt. Og blev fascineret.

For Musik til Mor lyder ikke rigtigt som andet musik. I mit hoved er der en særlig ved-siden-af-hed over det hele, en melankoli jeg har set andre steder, men ikke helt har oplevet i så krystalliseret og ren en form.

Jeg vil ikke lyve for jer; Musik til Mor er ikke nødvendigvis ”lækkert” eller ”behageligt” eller ”umiddelbart”. Men det er ”godt”, selvom det kræver noget af lytteren.

Jeg fangede Rasmus igen og spurgte ham om hans band og fortid og fremtid:

Hvorfor navnet “musik til mor”? Bands på “Aftenrutine” har det med at hedde lidt særlige ting, men er det udelukkende helt dadaistisk, eller er der en særlig følelse i ordene “Musik til Mor” du holder af? Er det ironisk? Eller er det faktisk musik til mor?

Musik Til Mor som navn til projektet, kom på sin vis lidt tilfældigt fra min ven Anders. Jeg fik det og synes det havde en fin klang. Og det er nok meget denne klang der har udviklet sig for mig. I dag anser jeg det for at være i en sammenkobling med eksistensen og livet. Der var ingen af os der ville være her hvis vi ikke var blevet givet til verden af en moder. Så der ligger en taknemmelighed i det for mig. Og måske en mening i form af at jeg giver noget tilbage.

Apropos Aftenrutine. Hvordan kan man egentlig forstå din involvering i projektet? Hvad kom først, Musik til Mor eller Aftenrutine? Laver I musik i fællesskab?

Musik Til Mor kom før Aftenrutine. Men i den tid hvor dét blev skabt startede min tidligere nævnte ven Anders et band der hed Tidlige Armbånd. Og efter er års tid sad vi og røg smøger en dag efter tekniskskole og besluttede at det ville være smart hvis vi kunne slå os sammen på en måde. Så startede vi Aftenrutine som et pladeselskab/kollektiv og danne i fællesskab bandet Viktors Garage. Og derfra har vi levet og modnet os.

Jeg har haft enormt svært ved at placere dine sange i en specifik genre (en musikjournalists værste mareridt) – det nærmeste slægtskab jeg umiddelbart kan finde på er The Microphones og Mount Eerie. Hvem er dine egne inspirationskilder? Er du meget imod genre-definitioner selv?

Jeg synes genrebetegnelsen er sjov hvis man også hører musikken samtidig. For så ville jeg jo bare sige at vi spiller popmusik. Og hvis jeg skulle strække den videre ville jeg sige at vi spille indiepop. Og så kan man jo endvidere prøve at beskrive det med nogle lidt mere malende ord, som håbefuld, stilstående, eftertænksom og vemodig.

Hør Musik til Mors seneste udgivelse “Fakles” på Spotify her:

Det eneste jeg kan ærgres over i forhold til genrebetegnelser, er at de nok mere er blevet en lyd end en energi og en stemning. For mig f.eks. er rockmusik ikke lyden af produceret rockmusik fra USA, men mere den stemning en håndfuld mennesker kan få op at kører ved at spille højt og vildt, og ved at vende noget energi ud af. Og sådan kan jeg godt lide min rockmusik.

Mine inspirationskilder spænder meget bredt og langt udover musikgenre og musik som medie. Men der strækker sig nogle tråde tilbage til min ungdom, hvor bandet Blonde Redhead var den helt store inspirationskilde. Dem har jeg stjålet fra med arme og ben. Men frem til der hvor jeg er i dag, er jeg blevet inspireret af alt det der i mine øjne har indeholdt gode idéer. Og jeg tror meget på idéernes verden, da den rummer et meget bredere, men også et betydeligt anderledes syn end det musikken egentlig kan beskrive.

Dine tekster er ofte særpræget stillestående og lyriske – altså, uden et klart narrativt forløb. Du nævnte for lang tid siden (i et andet interview i en anden tid) at sangene på bygning også skulle forstås som små konstruktioner, små bygninger. Hvad håber du at lytteren får ud af dine tekster? Hvordan forholder dine tekster sig til musikken? Hvilke kommer først, teksterne eller melodierne?

Jeg har bestemt en lyrisk tilgang til at skrive linjer. Og det har jeg helt klart fra de digtere jeg tiltrækkes af, som f.eks. Morten Nielsen, Inger Christensen og I.P. Jacobsen. Men jeg forholder mig enormt intuitivt til det at skrive. Jeg prøver meget i mine tekster at forklare noget, som jeg ikke selv kan se klart. For jeg synes der ligger noget ekstremt poetisk i alt det vi ikke forstår og måske ikke skal forstå. Og rent konkret forventer jeg heller ikke at der er nogen der læser teksterne på samme måde som jeg, men håber derimod at de kan bruges til nogle andres fortællinger.

Et lidt poppet spørgsmål: Hvad er din højeste drøm for Musik til Mor? Stjernestatus? En platinplade? Slet ikke? Noget helt andet?

Den eneste drøm jeg har for Musik Til Mor er at jeg skal skrive bedre musik. Jeg har aldrig været vild med at spille koncerter – og jeg realist, så jeg ved hvad der skal til hvis man vil frem i denne verden. Men selvfølgelig betyder anerkendelse enormt meget for mig. Det er vel universalt.

Musik til Mor spiller til Uniradioen Præsenterer den 8. december. Se mere her: https://www.facebook.com/events/206064139832359/

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s