Den livlige og mangfoldige DIY-scene i Brooklyn bliver samlet på et hæsblæsende mixtape kurateret af hardcore-trioen Show Me The Body. Indeholder bl.a. bidrag fra Princess Nokia, Denzel Curry og Cities Aviv.

Af Tomas Vlk

I skrivende stund ligger jeg spredt ud over mit værelse, dele af mig er faldet bag om skabene, og der hænger også rester fast i loftet. Jeg forsøger med andre ord at samle mig selv og nogle sammenhængende tanker – for hvad fanden er det, der er sket med mig?

Det starter i New York.

Der er noget i gærde i de store æble. Det måtte de tre medlemmer af Show Me the Body sande, da de vendte hjem efter en længerevarende turné: Mange af de DIY-venues, der danner fundamentet for den lokale scene, er nemlig lukningstruede. Af frygt for, at dette skulle lede til en opløsning af scenen, valgte bandet at samle de kreative kræfter på et sted. Resultatet har manifesteret sig i  mixtapet Corpus I.

Og det er fandeme længe siden jeg er blevet torpederet sådan af musik.

Mixtap’et tæller hip hop artister, spoken word kunstnere og pop-sangere. På den instrumentelle side er der elementer af trip hop, punk, noise og black metal. Og naturligvis beskidte elektroniske beats, for vi skal jo kunne danse til vores egen undergang.

Samlingen af genrer lyder umiddelbart som noget, der er i fare for at virke komisk eller risikerer at falde fra hinanden hvert øjeblik. Men det modsatte viser sig at være tilfældet. Show Me the Bodys smeltedigel har den rette temperatur.

Sangene på Corpus I bliver leveret med overbevisning og indlevelse. Særligt når det kommer til vokalerne bliver jeg tryllebundet. Eller, tryllebundet maler måske lidt for idyllisk et billede: Jeg bliver trængt op i en krog, og får budskabet skåret ud i skrig, der får det til at gå rent ind.

Corpus I virker det som om, at alle er en smule bange. Man kan høre nervøsiteten i deres stemmer, i måden de spiller på instrumenterne. Frygten avler adrenalin. Ængsteligheden er nærmest ustabil, og forvandler sig uden varsel til uhæmmet aggressivitet. Det er som at trænge et dyr op i en krog til det viser tænder.

Hvis Drakes passionsfrugter og Ed Sheerans cheesy klichépoesi er forsiden på den bog vi kalder systemet, så viser Corpus I os bagsiden af medaljen. Det er et gadeperspektiv af en virkelighed, hvor fængsling af mennesker er en industri med investorer, der ikke vil skuffes. Eller en virkelighed, hvor Donald Dumb sidder i La Casa Blanca.

Show Me The Body kan opleves på dette års Roskilde Festival.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s