Ren, klar a capella flyder ud fra højtalerne, og smelter politik, eksamensstress og bekymringer væk, til man er en ganske lille pøl af musikalsk velvære.

Af Mette Strange Mortensen

For lidt over en uge siden annoncerede London Grammar udgivelsesdatoen for deres kommende album Truth Is a Beautiful Thing – med dertilhørende single. Et album jeg har glædet mig til, siden førstesinglen blev udgivet den 1. januar i år. En ellers grå og trist eksamensperiode blev pludselig lidt mere overkommelig, da Hannah Reids utroligt smukke stemme flød ud af mine højtalere, og heppede på mig, mens jeg med blod, sved og tårer skrev min sidste eksamensopgave.

Siden da er Rooting For You, som singlen hedder, blevet det nummer, jeg har hørt allermest i 2017. Nummeret er primært båret af vokalen, elegant suppleret af et strygerensemble, så lyden bare smyger sig blødt og lækkert rundt om lytteren. Der findes dog to versioner af nummeret – en singleudgave og en videoudgave. I musikvideoen er de første to minutter a capella, et musikalsk valg der bliver både elsket og hadet i kommentarsporet. Personligt er jeg på a capella-fan-siden.

London Grammar får klassiske elementer til at smelte sammen med mere synthede lydflade og alligevel er det en ren og klar lyd, der kommer ud af maskineriet i den anden ende. Deres tekster forholder sig ikke til verden udenfor, den er der bare. Og i en tid hvor musik ofte kan blive overpolitiseret, er det rart en gang imellem bare at kunne dykke ned i noget så roligt som London Grammars musik.

Allerede på de tre førster singler fra det kommende album synes jeg at man kan høre en enorm udvikling fra 2013-albummet If You Wait, så det tegner godt for det kommende album – og hvem ved måske vi er så heldige at få lov til at se dem på nogle af sommerens danske festivaler, jeg krydser i hvert fald  fingre, og venter i spænding.

Truth Is a Beautiful Thing udkommer den 9. Juni 2017.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s