Af Jens Haag

Da jeg var ung og havde langt hår, og påstod jeg kun kunne lide heavy (i smug hørte jeg Lady Gaga på repeat), var der et band som, selvom det var gammelt og tilhørte mine forældres sfære af rockmusik, jeg alligevel ikke kunne lade være med at elske lidt.

Forsunget af Steen Jørgensen, den enarmede tyveknægt, kunne Sort Sol et eller andet. I virkeligheden er det jo noget rimelig tilgængeligt rockmusik bandet producerer. Og dog var der et eller andet særligt over det. En eller anden særlig melankoli.

Jeg vandrede omkring i det jyske hedelandskab, og følte mig lidt hørt og forstået, når jeg satte Holler High på min MP3-afspiller, der var noget nuller-agtigt plastikskrammel, og græd lidt når Jørgensen bønfaldt et eller andet, som ikke lod sig se, om hvorfor han følte sig som et hav, der forsvinder:

“Tell me someone has a reason
Tell me why
I am like the ocean waving bye bye
Tell me someone has a reason
Tell me why”

Jeg ved ikke om jeg turde sige det til nogen. Altså, at jeg rendte rundt og følte Sort Sol meget stærkt. Nu er det så at læse – sort på hvidt, om man vil.

Men nu glæder jeg mig altså til at se Sort Sol på KU’s forårsfestival!

Sort Sol spiller 18:15 på Totemscenen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s