Af Pernille Vingaard Andersen

Elektrojazz har netop udgivet deres andet album, ’New York Tribute’, hvilket blev markeret under dette års Copenhagen Jazz Festival med flere forskellige koncerter – bl.a. på hyggelige og stemningsfulde Blågårds Apotek på den officielle releasedato d. 9. juli.

Som titlen indikerer, er albummet en stor hyldest til New York, som Elektrojazz er faldet pladask for. I 2016 rejste bandet til The Big Apple, hvor de tog rundt i gaderne for at indkapsle lyden, følelsen og lugten af byen, og derefter mixe det hele sammen til et album, med hjælp fra forskellige New York-musikere. Således blev ’New York Tribute’ til, hvor hver sang på albummet har en storby/New York-relateret (eller inspireret) titel.

Albummet er både blevet udgivet på CD og streamingtjenester, men også – og det må være noget nyt (eller også er jeg bare helt bagud) som app! Her er hver sang blevet placeret på et kort over Manhattan, som var albummet en ny subway-linje. På den måde kan du lade dig guide af Elektrojazz gennem Manhattans gader, mens du lytter til nummer efter nummer fra albummet (og hvis det har interesse, kan man samtidig finde de forskellige lyrics, læse om bandet og albummet, og se billeder og videoer fra albummets tilblivelsesproces). En ’sonic journey’, som bandet selv beskriver det. Smart ik’? I hvert fald synes jeg, at det er en meget opfindsom, sjov og aktuel måde hvorpå albumformatet får nyt liv i den ellers så travle verden vi nu befinder os i, hvor man ofte slet ikke har tid til at lytte til et helt album på én gang, og hvor singler, som et samarbejde mellem flere forskellige populære og aktuelle musikere, er i ekstrem høj kurs.

20227906_10159048377455092_1204463200_o

Elektrojazz’ har, foruden traditionelle formater som LP og CD, også udgivet deres nye album som app – en førstegangsoplevelse her på redaktionen.

Elektrojazz’ første album indeholdte kun instrumentale numre, men ’New York Tribute’ med dets 10 numre, har hele 8 med vokal på. Det er særligt her, de forskellige New York-musikere kommer ind i billedet, der, udover at spæde til med f.eks. saxofon og el-bas, hver især bidrager med en lækker vokal, spoken words eller til og med beat-boxing, på de i forvejen gode og helstøbte numre.

Læs også: Jeg bliver suget, med maven først, ind i et univers af sorte skygger og skræmte hjerter

Jeg kan ikke undgå at komme til at tænke på Stevie Wonder, mens jeg hører albummet. Særligt i forhold til nogle af disse numre, der indeholder vokal. Selvom det er forskellige sangere, som Elektrojazz har samarbejdet med på projektet, virker det som om i hvert fald to heraf er blevet inspireret af go’e gamle Stevie i deres fraseringer, og minder generelt bare også herom i deres klang. Musikken og instrumenteringen minder også om Stevies, særligt med el-klaveret og -bassen. Et specifikt Wonder-album, og faktisk også i særdeleshed et nummer herfra dukker op i mine tanker. Nemlig nummeret ’Too High’ fra albummet ’Innervisions’ fra 1973 – hvis man da lige ser bort fra den blærerede mundharmonikasolo, som Stevie fyrer af undervejs. Men Elektrojazz beskriver da også sig selv som “fyldig 70’er inspireret groove jazz, som nu er tilsat store mundfulde funk, soul og R’n’B”. Så måske er Stevie-parallellen tiltænkt.

Albummet åbnes op med ’Shine’ – et nummer, der indeholder lækre vokalharmonier, som man hurtigt kommer til at synge med på. Michael Stephenson, som her synger, gør det virkelig godt med sin lyse og fløjlsbløde stemme – og han komplimenteres på bedste vis af trombonen, og det resterende akkompagnement.

Herefter følger et instrumentalt nummer, ’East Village Blues’. Ligeså et smækkert nummer, hvor trombonen får lov til at spille solo på en stor del af det næsten 8½ minutter lange nummer, henover de elektroniske, groovy jazz-godter, som resten af instrumentationen byder på. Jeg begynder efterhånden at ærgre mig over, at jeg ikke havde mulighed for at høre dem til den netop overståede jazzfestival.

De følgende to numre, ’City of Lights’ og ’Imaginary Love’ er igen featuring Michael Stephenson – og resultatet er igen ligesom med første nummer: lækkert! Ja, hvis jeg skulle beskrive dette album med et ord, ville det faktisk være det – lækkert. Igen to numre, der hurtigt ryger ind under huden, og det ville ikke overraske mig, hvis jeg pludselig hørte dem i radioen.

Som tidligere beskrevet tog Elektrojazz rundt forskellige steder i New York under indspilningen for at lede efter typiske gadelyde, som de kunne inkorporere i numrene på albummet. Der er derfor også direkte lydoptagelser, som er inddraget i musikken, for eksempel på ’Subway Song’, der rundes af med en togvogns bumlen-hen-over-skinder. ’Subway Song’ er også næste nummer i rækken, og er med i kapløbet om at blive min personlige favorit på albummet. Der er bare et eller andet ved melodien og sangeren Gonzalo Silvas lidt dybe stemme, der taler til mig. Dels fordi hans klang minder mig om John Mayer. Dels fordi jeg her for alvor kan se mig selv slentre rundt i New Yorks gader og nyde byen og musikken.

Læs også: Pladegreb Overspringshandling: En smækker-lækker long drink af R&B, soul, funk og smøøøøørblød vokal

Herefter kommer ’Midtown March’, nummeret med spoken words af Cary Goldberg. Et stille nummer, hvor der fortælles om det lidt barske liv, som New York også kan byde på. Men lige præcis lyricsne til dette nummer mangler på den ellers smarte app. Og det synes jeg faktisk er lidt ærgerligt. Det er et nummer, der kræver og fortjener, at man lytter godt efter det, der fortælles. Men jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at holde fokus, da nummeret måske bliver lige en lille smule for ’artsy’ for mig – men jeg ville dog meget gerne have haft muligheden for at læse, hvad Goldberg fortæller. For de bidder jeg trods alt får fat i, lyder alligevel interessante.

’Midtown Madness’ er næste og desuden andet og sidste instrumentale nummer på albummet. Et nummer, der for mig desværre blegner lidt i forhold til albummets andre numre. Ikke i lyd- og aktivitetsniveau dog. Det er et ret eksperimenterende nummer, og der er meget af tiden fart på! På den måde passer titlen på nummeret vældig godt. Man bliver her også klar over, at Elektrojazz absolut består af dygtige musikere, der har styr på deres teknikker. Men efter tre minutter begynder jeg at miste min tålmodighed, og bliver faktisk en anelse restløs. Eller stresset. Jeg ved det ikke helt. Måske er det egentlig det, der er hele meningen med nummeret? Lad mig bare sige, at jeg er glad for at albummet ikke udelukkende består af numre som dette.

Jeg springer fluks videre til næste nummer, ’Find a Way’, hvor jeg igen bliver mødt af Michael Stephensons fløjlsbløde stemme. Et nummer som jeg, særligt ved omkvædet, bliver i rigtig godt humør af, med dets budskab om lysere tider, og jeg får lyst til at befinde mig i en park og snurre rundt og lave gadedrengehop mens jeg, omsværmet af sommerfugle, smilende kigger op mod trækronerne og den blå himmel. Ligesom man jo så ofte gør… Eller i hvert fald burde gøre!

Straks herefter hives jeg ind på dét, jeg forestiller mig skal minde om en ’jazz-klub’, hvor jeg bliver budt velkommen af en konferencier, der præsenterer nummeret ’Wait a While’. Her har Elektrojazz denne gang fået selskab af Mr. Reed, som også, i sin sangstil, minder mig utroligt meget om Stevie Wonder. Et lækkert nummer, hvor Mr. Reed får lov til at give den gas med skønne fraseringer, bakket op af et kor og et her meget laidback orkester, med forskellige, fede soloer hist og her fra bl.a. klaveret og hornet.

Sidste nummer på albummet, ’Harlem Jam’ bliver igen lidt ’artsy’ og ’spacy’ – nu med tilsat beat-boxing af JFlo, og jeg kommer igen et par steder til at glemme at lytte efter. Men dog vil jeg sige, at det er kreativt at mixe jazz med beatboxing. Det må siges at være en måde at tage jazzen et nyt sted hen på – hvilket i den grad er i jazzens egen ånd.

Jeg har aldrig selv været i New York – endnu – men som det sikkert også er for mange andre, så er det helt klart på min bucket-list at besøge New York. Og det er kun blevet endnu mere presserende at tage derhen, efter jeg har lyttet til ’New York Tribute’.
Alt i alt er det tydeligt at høre, at Elektrojazz består af nogle dygtige musikere, der her har lavet et lækkert og velproduceret album, som varmt kan anbefales til alle jazzelskere og musikelskere generelt, men også til folk, der elsker New York ligeså meget som Elektrojazz gør.

Og jeg skal i øvrigt hilse og sige, at albummet går særligt godt sammen med en stor kop kaffe i solskinnet.

Læs også: Pladegreb Anbefaling: Hvis man venter, kommer der noget smukt

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s