Af Jens Haag

Den næste sætning er sagt med den allerstørste beundring, og skal kun tages som ros:

Hvis fascisterne kommer i blankpolerede støvler og med rifler ved skuldrene, for at ødelægge og fravriste os alt det som er smukt, mangfoldigt, stærkt og livsbekræftende, så er rapperen Annelise øverst på deres liste.

Jeg så hende fredag på Carpark Festival, i en sand magtdemonstration af musikalitet, viljestyrke og livsglæde, i et telt, hvor folkemængden trykkede sig tættere på hinanden, og løftede deres næver når Annelise bad dem om at slå et slag for fællesskabet, for kærligheden og for at vi er der for hinanden.

Jeg konstaterede med en grovkornet og trodsig begejstring at publikummet var mestendels fyldt af piger og kvinder der ikke tog shit fra nogen, der dansede som om det var den sidste dag på jorden og sang med.

Annelise gik på scenen til hendes bundsolide hit ”Ingen Anden Lise”, med et messende kor, der taktfast slår fast at der vitterligt ingen anden Annelise er.

”Jeg er kommet for at rap’, ikk’ kommet for at danse”. Og det gjorde hun. Den vildeste danske rapper jeg har set i årevis.

Vi vugger med, alle sammen, svajer i takt, nikker, løfter hænderne, bliver revet helt og aldeles med. Musikken stopper, vi glipper med øjnene.

Annelise råber højt, beder os om at råbe med, for de frivillige, for festivalen, og for den kriminelt latterlige underrepræsentation af kvindelige musikere på danske musikfestivaler.

Og når man ser Annelise så bider man kæben sammen i solidarisk raseri, for hvad fuck skal det egentlig ligne at den strukturelle frasortering af kvinder foregår på vitterligt alle større kommercielle musikfestivaler i det her land, hvor vi er så patetisk klar til at bryste os af vores egen danske, perfekte ligestilling? 

Bredt over en kam påstår vi, at kvinder skal arbejde hårdere, hvis de vil have den samme løn som mænd, politiet sætter på allerhæsligste vis spørgsmålstegn ved voldtægtsofres vidneforklaringer, tillidsbrud og deling af nøgenbilleder bliver ikke taget alvorligt, magten ligger næsten ensidigt på magtfulde mænds hænder.

Såfremt en kvindelig debattør vover at formaste sig til at have en offentlig mening i et dagblad eller på et socialt medie, manifesterer sig en brigade af, i bedste fald, bedrevidende mænd sig for at sætte dem på plads, i værste tilfælde truer de med mord, voldtægt eller barnemord, trygt bag de blinkende skærme.

Annelise er en knytnæve i ansigtet på alt det fucking bullshit, en rapper, der nægter at ”ændre sig for andre, kun for mig selv”.

Læs også: On point storbyjazz: Elektrojazz begår den musikalske udgave af New York

Hendes slaghymne ”Kvinde”, spørger højt og uden skam, ”Alle mine piger hvor i henne, alle mine kvinder hvor i henne, alle mine drenge hvor i henne?!”, og der er ikke noget andet at gøre end at sværge at vi også er her, med næverne i vejret og skærende øjne og modet og slagkraften til at insistere på en anden virkelighed, en bedre virkelighed, en mere lige virkelighed.

”Vi bygger verden op igen”, rapper Annelise, og jeg blev grebet af et smertefuldt og spædt håb om, at vi engang holder kæft, holder op med at kigge nedad, holder op med at kun at booke mænd til vores festivaler, engang insisterer på at være ordentlige, på fællesskabet, på frivilligheden, på at vi engang skal være så umådeligt meget mere frie end vi er nu, hvor alskens konstruerede lænker får os til at sige ”hvad havde du på”, ”hun er en luder”, ”vi booker bare som publikum vil have”, ”jeg bryder mig ikke om ordet feminist”, og tør håbe og tro og drømme om noget andet.

Annelise er fucking farlig. Det er det smukkeste længe.

Jeg stiller jeg mig bag Annelise, ikke bare fordi hun er talentfuld og kan spille en koncert op som en mester, men også fordi jeg både håbede og frygtede og eksisterede der, i det lille telt et sted i København, og det føltes som om, jeg sværger, at alle andre omkring mig i et kort øjeblik delte mit håb og min frygt og mine drømme om noget andet.

Sous les pavés, la plage !

Læs også: Jeg bliver suget, med maven først, ind i et univers af sorte skygger og skræmte hjerter

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s