Af Jens Haag

Vi er, her på redaktionen, svært begejstrede for det aarhusianske elektrojazz-ensemble med det fængende navn Abekejser.

Bandets lyd er præget at stærke melodier, legende svimmelhed og en smittende fornemmelse af sjov og kreativitet. Som vi har skrevet om før, er de en fornøjelse at se live, og et kriminelt undervurderet band.

Dertil er deres videoer nogle af de mest interessante, der er produceret i Danmark, i meget lang tid. De er animerede og handler i stemninger, jeg ikke noget andet sted har set, eller mærket på helt tilsvarende facon.

Læs også: Haven: Skuffende, indspist og overpriced – trods enkelte lysglimt.

Den første video, med titlen ”St. Puma” har undertitlen ”Episode 1” og i dag udkommer så den anden episode i rækken, navnlig ”Eden Haze”.

St. Puma” har et legende og farvestrålende udtryk – sangens hovedperson, den antropromorfe helgenkat, møder et galleri af forskellige af junglens indbyggere, til lyden det mest flabede og fantastiske guitarriff jeg har hørt siden Songhoy Blues. Der er nogle lidt særprægede hentydninger til overvågningskameraer og tandhjul i junglen, hvor Sankt Puma vandrer, men grundlæggende består plottet mestendels i, at den velklædte kat assisterer de forskellige jungledyr med at slukke små ildebrænde og plutte frugt.

Videoen slutter godt nok på en lidt dyster tone, for Sankt Puma opdager, at lige uden for junglen, er maskinerne i gang med at lave den frodige tropeskov om til gold og nedbrændt ørken.

Læs også: On point storbyjazz: Elektrojazz begår den musikalske udgave af New York

Den dystre tone er taget med ind i Eden Haze, hvis lyd er mere doven, mindre opløftende og tungere. Animationerne er nu også i 3D og i et meget mere grå farvelandskab. Det teknologiske, det mørke og det morbide har fået et fastere greb, vi starter ikke ved en fest, men i en ødemark og i stedet for Sankt Pumas joviale selskab, er det nu en bogstavelig ådelæder, en grib, hvis øjne vi stirrer ind i.

Det bliver kun mærkelige, mindre gennemskueligt og langt mere ildevarslende, som videoen skrider frem, skærmene ophober sig, der er glimt af den første video. Det er underfuldt og magisk, der er næsten ikke noget der minder om, og du skal gøre dig selv den tjeneste at blive fan af Abekejser så hurtigt som muligt.

Læs også: Hvalfugl er paradoksal søndagsgenialitet

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s