Den islandske vidundermusiker Björk udgiver sit 10. album, Utopia, udkommer i november. Pladegrebs Neel, der indtil nu, kun har haft et flygtigt forhold til Björk, har derfor besluttet sig for at lytte hvert eneste af sangerens foregående ni album igennem, for at komme helt tæt på Björk.

Af Neel Rosenqvist

Jeg har besluttet mig for at at tage på en rejse.

En rejse der strækker sig over fem årtier på Island, øen kendt som øen med ild og is, gejsere og vulkaner, bjerge og dale og Björk. Björk har altid ligget bagerst i min bevidsthed som én af de store musikalske kunstnere, måske endda et geni, men også én kunster jeg næsten intet kender til. Igennem tiden har jeg fået kreeret et glansbillede af hende som en slags mytisk gudinde, med sin surrealistiske stemme og de farverige dragter. Et islandsk rumvæsen, der er landet på jorden for at spille musik.

Hendes 10. album Utopia udkommer til november, og som optakt har jeg besluttet mig for at gøre mig klog på hvorfor Björk er blevet så respekteret inden for sit felt. Jeg vil gøre dette, ved at anmelde alle hendes ni albums, for at fremme min forståelse for hvordan en islandsk sangerinde kan gå hen og blive en muse, og et international idol.

Læs også: Postkort fra Norge #1: Cool, legende dåse-øl-åbne-lyds-hip-hop

9 Albums, 97 sange, 7 timer, 427 minutter, 25620 sekunder. Dette er Björks gave til os.

Dette er rejsen, jeg har besluttet mig for at tage på. Det er sagaen om Björk.

Björk (1977)

Jeg har svinget min rygsæk over skulderen, klædt mig varmt på og begivet mig ud i den islandske højslette.

En let dis ligger over jorden, græsset er dugvådt. Sagaen om Björk starter her!

Læs også: Ugens anbefaling: Hvad kan lindre en ulidelig tandpine?

Idet jeg trykker play på det første selvbetitlede album fra Björk, lægger der sig en tyk tåge over fjeldet. Året er 1977 og Björk er i den purunge alder af 12 år.  Med min begrænsede viden om Björk og hendes musik forventer jeg halvt at blive mødt af den psykedeliske, kolde lyd som jeg forbinder hende med, men gennem tågen bliver jeg lokket ned i en dal af de forførende toner fra en sitar. Jeg befinder mig pludselig, til min overraskelse, i en disko-oase og bliver blæst omkuld af østerlandsk inspireret funk og 70’er-beats med slap-bas på albummets første nummer Arabadregurinn.

Men Björks spæde barnestemme river mig lige så stille væk fra oasen, nummer efter nummer, indtil fatamorganaet skifter form og jeg står midt i en islandsk børnetime. Hvad der kunne have været et fantastisk album med Islandsk disko og funk, mister sin kraft og minder om Kaj og Andrea. Blandingen af disko, funk og swing med Björks umodne stemme, giver en kontrast som kan synes interessant til at starte med, men bliver meget hurtigt nervepirrende, og den skingre stemme skærer næsten ind til benet jo længere man lytter til den. Det er næsten synd at spilde så god musik på én så barnlig stemme, selvom man kan mærke al den energi unge Björk putter i sin sang. Dette, i hvert fald tanken om, at Björk har haft det sjovt som barn med at indspille dette album, giver mig en smule ro i sindet.

Men jeg begynder at føle mig træt, musikken larmer nu. Tågen er blevet så tyk at jeg ikke kan finde min vej ud af dalen. Kun én gang gennem albummet letter tågen, den blide lyd af en fløjte, bringer mig tilbage til virkeligheden, tilbage til Island. Det instrumentale nummer Jóhannes Kjarval, det eneste nummer komponeret af Björk selv, giver med sit fløjtespils folkemelodi mig et glimt af den fremtidige kunstner; den Björk der takker nej til en kontrakt på endnu et album, og i stedet køber sig et klaver. Den Björk hvis kolde lyd jeg har kendskab til, den Björk som hidtil har fascineret og plaget mig.

Jeg har nu læst første kapitel af sagaen.

Historien om den islandske barnestjerne som fik sin chance, for ung til at kunne bære vægten af musikken, et album der aldrig blev mere end et islandsk klenodie, starten på en musikalsk rejse.

Tågen letter endelig og solens varme får dampen til at stige fra den mos belagte jord. Jeg tager en dyb indånding, og ser udover landskabet.

Dette er kun begyndelsen, tænker jeg.

Hvem ved hvor min rejse ender?

Læs også: Tidligere black metal band udgiver genialt pop-album

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s