Af Jens Haag

For lidt over tre uger siden blev Ed Sheerans popbasker, ”Shape of You”, det mest streamede nummer nogensinde med over 1,32 mia. afspilninger på diverse streamningservices.

De første beviser vi har på at mennesket begynder at dyrke korn, stammer fra områderne i og omkring Franchthihulerne (i hvad der nu er det moderne Grækenland), og dateres med nogenlunde overbevisende sandsynlighed til cirka år 8000 før kristus.

Den tid antallet af streams Ed Sheerans ”Shape of You” udgør, hvis man spiller samtlige streams efter hinanden i en ubrudt række, svarer til, at nogen spillede Shape of You, nonstop uden pause, fra mennesket først fandt på at dyrke korn og til i dag.

Og det er rundet ned.

Men hvorfor har den rødhårede spirrevips vagt uprovokerende sang gjort sådan et sejrsindtog i musikverden? Hvad er det helt præcist, der foregår i den sang, som er så godt, at den har gjort sig fortjent til at udfylde et tidsrum i rene afspilninger, der mildest talt er til at blive syg og svimmel over? Hvorfor er ”Shape of You” Ed Sheerans suverænt bedste nummer (for det er det).

Her er mit bud: ”Shape of You” er den eneste oprigtigt troværdige kærlighedssang Ed Sheeran har skrevet.

Læs også: Hvalfugl er paradoksal søndagsgenialitet

”Din form, din krop, som dyriske magneter er vi”

Det interessante ved ”Shape of You” er, at både sanger (og lytter) umiddelbart tror at sangen handler om noget lidt farligt, spændende og forbudt: Nemlig det faktum at det lyriske jeg er meget fascineret af sin udkårnes krop. Titlen referer (øjensynligt) til formen på den udkårnes skikkelse. I omkvædet bedyrer Ed Sheeran at han er ”in love with your body” – og selvom ”my heart is falling too”, så er det nu engang kroppen og den rå, dyriske magnetisme, Sheeran må indrømme er det vigtigste. Duften af lagnerne og den (formodentlig) kvindelige elskers form.

Det samme gør sig gældende i videoen:

Ed Sheeran møder en pige i træningshallen, og den lidt bizarre storyline følger hans forsøg på at imødekomme hendes krav om hans fysiske form – og slutter i noget så fjollet og uprovokeret som en sumobrydningskamp (med Ed Sheeran i et oppusteligt kostume – man gruer ved tanken for hvor mange penge den knoldesparker af en konsulent, der har fundet på det middelmådige makværk må være blevet betalt).

De bokser, Ed Sheeran træner for at være i god nok form, og sumobrydning er en sportsgren der i udstrakt grad har et tydeligt fokus på formen (og vægten) af dens deltagere – en (måske lidt for) oplagt reference i en sang, der handler om kroppe og deres form. Både tekst og musikvideo er (tilsyneladende) lidt besatte af kroppe, deres form og disse to faktorers indvirkning på tiltrækning og kærlighed og forelskelse.

Det ville være nemt, at kritiserer ”Shape of You” for dens fokus på kroppe og kropsformer. Det ville også være lidt forfejlet.

Grund nummer et. Sangeren indrømmer, næsten flovt, at han godt er klar over, at det egentlig er lidt forbudt at være så betaget af en andens krop. At han godt ved at det burde handle om hjertet:

”And though my heart is falling too – I’m in love with your body”

Hjertet er forvist til en bisætning og har klistret ”selvom” på sig – men sangen er godt klar over, at det ikke er sådan det burde være, hvis vi skulle leve op til de formaninger om ”ægte kærlighed” vi har fået hele livet. Udseendet betyder ikke noget, det er hjertet det handler om, bare vær dig selv og den slags floskler.

Grund nummer to. ”Shape of You” handler ikke, i virkeligheden, særlig meget om at være forelsket i folks kroppe. Men hverken Ed Sheeran, hans marketingteam eller hans musikvideoinstruktører lader til at have opdaget det.

Læs også: “Wonky funk”, nostalgi og R’n’B: Sådan her får du det top-nice (en guide med fire trin)

En vitterligt horribel tekstforfatter…

Lad os først tale lidt om Ed Sheerans tekster om kærlighed og kvinder i det hele taget:

Som oftest, når Ed Sheeran skriver kærlighedssange, er hans tekster frygtelige. Til tider er han fuldstændigt forblændet af den rasende giftige idé, at mænd kan forvises af kvinder til ”the friend zone”, og at kvinder kan finde på at afvise mænd, fordi de er for ”flinke” – og ikke fordi de pågældende mænd ikke, fx, havde nosserne til at flirte som et mandfolk, eller invitere den pågældende dame ud, og i stedet forsøge at ”blive venner først”, og så blive fornærmet når damen ikke lige er med på, at hun skylder ham at være forelsket.

Andre gange er hans idé om kærlighed underligt lyserød og infantil, som i ”Hearts don’t break around here”:

“Took my heart upon a one way trip
Guess she went wandering off with it
And unlike most women I know
This one will bring it back whole

[…]You know hearts don’t break around here
Oh yeah, yeah, yeah
Yeah-yeah, yeah-yeah “

Det er mig en lille smule chokerende at Ed Sheeran, i den relativt fremskredne alder af 26 år, endnu ikke har forstået at kærlighed ikke på nogen egentlig måde kan siges at være en garanti for, at man aldrig nogensinde kommer til at have ondt igen. Det lyder snarere som et livslangt abonnement på morfin end et forhold til et andet menneske med alle de kompleksiteter og ujævnheder et sådant indebærer.

Nej, Ed Sheerans kærlighedstekster er i al almindelighed et godt stykke under gennemsnittet. I hvert fald når han bevidst skriver dem.

Men der foregår noget helt andet i ”Shape of You”.

Læs også: Norske Cezinando viser på sin tredje plade at han er en artist i verdensklasse

… eller hvad?

Som vi har etableret, er ”Shape of You” en sang, der lader til at være ret overbevist om, at den handler om rå, dyriske kropslighed og en umiddelbar kropslig besættelse af et andet menneske. Dens musikvideo, dens omkvæd og titel lader i hvert fald til at abonnere heftigt på den idé. Men hvis vi kigger nærmere på versenes tekst, er det noget markant anderledes end kropslig superattraktion, der foregår:

”The club isn’t the best place to find a lover
So the bar is where I go
Me and my friends at the table doing shots
Drinking fast and then we talk slow
And you come over and start up a conversation with just me
And trust me I’ll give it a chance now
Take my hand, stop, put Van the Man on the jukebox
And then we start to dance, and now I’m singing like”

Herefter følger omkvædet. “Shape of You” handler ikke en skid om kroppe. Den handler om to mennesker, der tilsyneladende ikke kan holde deres kæft i hinandens selskab, om det så gjaldt deres liv. Selv omkvædet er ikke et vidnesbyrd om den magnetiske tiltrækning: Det er bogstavelig talt sangeren, der ævler løs (”and I’m singing like”) til sin udkårne. Den pågældende sanger kan i øvrigt bedst lide at date på barer i stedet for natklubber – og hvad er den typiske (og evindelige) grund, man hører, når folk forsøger at forklarer dén præference?

”Jeg kan bedst lide at være steder jeg kan tale med folk, alt den høje musik på natklubberne er ikke lige mig, altså.”

  • Citat: Alle skribentens venner på litteraturvidenskab

Det bliver kun værre i andet vers, hvor de to turtelduer ævler og ævler i timevis:

”One week in we let the story begin
We’re going out on our first date
You and me are thrifty, so go all you can eat
Fill up your bag and I fill up a plate
We talk for hours and hours about the sweet and the sour
And how your family is doing okay
Leave and get in a taxi, then kiss in the backseat
‘Till the driver makes the radio play, and I’m singing like”

Tager I betragtning hvor meget “Shape of You” forestiller sig den handler om sex og kroppe og dufte og kropslighed, så er det sgu da påfaldende hvor meget af den, der handler om at sige ting, snakke med hinanden og synge-sige ting foran jukeboksen, diskutere i timevis og vende både det sure og det søde osv. Osv.

Læs også: Pladegreb Anbefaling: Musik for nanobotterne, der skal arve jorden post-atom-Trump

Og grundlæggende, er det så egentlig ikke det, livslange forelskelser også handler om? At timerne flyver, at man kan tale om alt, og at man hvisker sexede ting i øret på hinanden, lige så meget som man er uh-så-ih-så dyriske tiltrukket af hinanden?

Ed Sheeran har faktisk, for en gangs skyld, formået at fortælle en troværdig kærlighedshistorie – og jeg er ikke engang sikker på han er klar over det.

Igennem sprækkerne på en, for mig i hvert fald, ikke særligt overbevisende indsats for at forklare at man altså er meget kropslig og det er lidt farligt og lidt forbudt at kroppen kommer før hjertet, er det i virkeligheden det allervildeste i verden, at en pige har sat sig på en bar og startet en samtale med en, og at man sang til hinanden foran den klistrede jukeboks, og så talte man i timevis på en eller anden restaurant, det var altså vildt fedt!

Jeg finder det en lille smule bedårende. At Ed Sheeran gerne vil være meget farlig og skrive om kroppe og at være fascineret af nogens krop og have helt vild sex – og mest af alt formår han at sige at han mødte en pige, som han bare talte helt vildt godt med, og det var meganice you guys!

Det kan jeg sgu godt unde en placering som verdens mest streamede nummer.

Der er selvfølgelig en anden mulighed: Måske er det hele helt bevidst, og et rødhåret trick for at sælge streams, en sang der lader som om den handler om noget, men i virkeligheden handler om noget andet.

Der er bare noget i Ed Sheerans øvrige sangskrivning der ikke slår mig som udspekuleret eller beregnende. Og jeg elsker pure tanken om et sødt kærlighedsnummer, hvis egentlig betydning ikke var et resultat af et veldrejet spin eller en nøje udregning – men et hændeligt uheld.

Læs også: Sagaen om Björk #1: En let dis over en disko-oase, og… Kaj og Andrea?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s