Den islandske vidundermusiker Björk udgiver sit 10. album, “Utopia”, i november. Pladegrebs Neel, der indtil nu, kun har haft et flygtigt forhold til Björk, har derfor besluttet sig for at lytte hver eneste af sangerens foregående ni album igennem, for at komme helt tæt på Björk. Vi er nu nået til det fjerde album, “Homogenic”, fra 1997.

Af Neel Rosenqvist

Jeg er omringet at is.

Solens refleksioner blænder mig, hvidt og blåt lys vandrer over gletsjeren. Jeg føler mig fuldendt, fredfyldt. Homogenic, Björks fjerde album fra 1997 spiller i mine høretelefoner. Et album så fintunet til en blanding af elektronisk, alternativt og klassisk at det næsten virker overnaturligt.

Læs også: Sagaen om Björk #1: En let dis over en disko-oase, og… Kaj og Andrea?

Björk er et rumvæsen, der nu erkender sig sin egen musik, en nyopdaget lyd. Hun har samlet de bedste komponenter fra sine tidligere albums, og nu giver hun denne lyd til os jordboere.

Albummet har tydeligt noget ”Björksk” over sig med den velkendte blanding af råt og blødt, musik der larmer, men samtidig formår at være stille.

Samtidig viger albummet væk fra Björks tidligere værker. Genremæssig er der ikke så store spring som på Post og Debut, hvor der var store kontraster mellem hver sang, Homogenic virker mere komplet, mere fuldendt.

Mættet.

Hun har blandet den rå elektroniske lyd fra Post med den blødere tone i Debut, hvilket har kreeret denne nye, men stadig velkendte, lyd fra Björk. Genremæssigt minder numrene måske om hinanden gennem albummet, men dette nedsætter overhoved ikke deres kvalitet. Lyden er gennemført kold, en smule melankolsk mens den vedligeholder et budskab om livsglæde og skønhed.

Læs også: Sagaen om Björk #2: Æg på 50 forskellige måder

Joga er et kun én af mange sange der fortæller en historie. Björks måde at tale, men synge samtidig, er så indbydende at man ikke kan lade være med at blive revet med af de poetiske ord der flyder fra hendes læber. Sangen og tonen er dyster, men leder op til et omkvæd hvor lyden får forløsning, lyden er stor, fyldt af grandeur. Strygere får lov at spille af hjertens lyst. Det overrasker mig ikke da jeg finder ud af at det var hendes første single fra albummet, og at den har fået stor kritikerros. Inspireret af Island og navngivet efter hendes bedste veninde¸ Joga er et nummer fyldt med kærlighed til musikken.

Pluto er derimod den mest elektronisk-prægede sang, og kan måske beskrives som “dyrisk”. Björk bruger primale funktioner af hendes stemme; råb og skrig. Den føles næsten som en ode til Post. Den er nervepirrende, på en god måde. Jeg får lyst til at skrige af mine lungers fulde kraft over gletsjeren, og lade tomrummet suge kraften ud af min stemme.

Læs også: Sagaen om Björk #3: Nordlys, bidende blæst og (u)forløsning

Björk er nu også flere gange (fra min side) blevet associeret med et rumvæsen, men beviserne ligger måske allertydeligst i nummeret Hunter. Hunter fortæller historien om et væsen der er ankommet til en destination efter en lang rejse, men væsnet stopper ikke sin rejse da destinationen nås, men tager i stedet på jagt for at finde goder til sit folk. Derudover viser musikvideoen en skaldet Björk der forvandler sig selv til en Michelinmand-version (?, red.) af en isbjørn, rimeligt overnaturligt alligevel… Og Björk har tidligere gjort sig af bizarre handlinger som at stege sine æg i olivenolie…

Hvad i alverden er der med de æg?

Selve nummeret er et episk orkesternummer, en magisk fortælling hvor violiner både styrer tempo og stemning.

Jeg står med et stykke is i hånden og vender og drejer det i solens stråler. Fra hver ny vinkel skinner nye farver i forskellige mønstre. Homogenic er et uventet mesterværk. Jeg føler mig enormt overrasket efter Post, og enormt glad, for jeg var en smule nervøs over hvad jeg havde i vente.

Jeg har nu læst fjerde kapitel af sagaen. Jeg bliver gang for gang overrasket på så mange forskellige måder at jeg længst har opgivet at gennemskue Björk.

Jeg vil i stedet lade mig blive revet med musikken.

Læs også: “Shape of You” er den eneste troværdige sang Ed Sheeran har skrevet om kærlighed – og intet tyder på det var med vilje

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s