Den islandske vidundermusiker Björk udgiver sit 10. album, “Utopia”, i november. Pladegrebs Neel, der indtil nu, kun har haft et flygtigt forhold til Björk, har derfor besluttet sig for at lytte hver eneste af sangerens foregående ni album igennem, for at komme helt tæt på Björk. Vi er nu nået til det femte album, “Vespertine”, fra 1997.

Af Neel Rosenqvist

Under et vandfald glimter regnbuens farver i de spæde solstråler. Støvregn kærtegner mit ansigt i takt med de spinkle toner fra et klokkespil. Den nyfaldne sne dækker jorden som et tæppe. Björks femte album Vespertine fra 2001 er som at træde ind i et eventyr. Elvere ruller sig i sneen, nymfer bader i det kolde vand. Et klokkespil åbner portalen til en anden verden hvor alt er snehvidt og uspoleret i sin skønhed. Og dette klokkespil spiller virkelig en dominerende rolle på albummet, og parret med kor og ekko giver det et engleblidt udtryk. Der er også en stor sårbarhed på Vespertine. Björks stemme får lov at afprøve sig med høje oktaver og blid hvisken, og selve musikken er også mere blød og fin hvilket man især føler gennem brugen af instrumenterne der udover klokkespil inkluderer harpe og violiner.

It’s not up to you starter ud råt og industrielt, men forvandles hurtigt fra græskar til glitrende karet, i et eventyrligt omkvæd hvor Björks stemme overlapper sig selv gang på gang og kreerer et ekkokammer af harmoni. Sun in my mouth er lidt mere dramatisk anlagt med violiner og en kraftigere brug af sin stemme, men befinder sig ligeså i Askepots glansbillede verden, hvor alt forbliver fortryllet efter midnat.

Læs også: Opgradér til Aviator-vision med Ugens anbefaling

En spilledåse bliver trukket op på Frosti, hvor klokkespillet imponerer, på Aurora bliver klokkespillet akkompagneret af harpen og har magiske kvaliteter, i historien om sammensmeltningen mellem Aurora, en natur gudinde, og Björk, på samme måde som de to numre smelter ind i hinanden ved den sprøde lyd af fodspor i sneen, og numrene derfor lyttes sporenstregs efter hinanden for at kunne nyde godt at eventyret som Björk gerne vil male for os gennem sin musik.

Endnu engang har Björk skabt en ny lyd der førhen ikke er blevet hørt fra hende som kunstner, men som på samme tid virker helt naturlig i hendes stemmes greb. Men selvom den harmoniske klang der udfolder sig på albummet næsten er himmelsk, hæmmer den også albummet. Det bliver svært at skelne nogle af numrene fra hinanden, og derved bliver nogle af sangene glemt. Men de sange der skiller sig ud bringer lytteren ind i et magisk sneklædt eventyrlandskab beboet af overnaturlige væsner, måske herunder Björk selv.

Jeg har nu læst femte kapitel af sagaen. Jeg har siddet under et vandfald og set en anden verden udfolde sig, en hemmelig verden af ny blød musik, et nyt overnaturligt billede af Björk har infiltreret mit sind, hvad er hun? For hun kan umuligt kun være et menneske med den musik hun formår at kreere.

Men rejsen fortsætter, og jeg er nu halvvejs gennem min rejse. Fem albums anmeldt, fem albums tilbage. Jeg kan nå at blive overrasket mange gange endnu.

Læs også: Sagaen om Björk #4: Er Björk et gletsjer-rumvæsen?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s