Den islandske vidundermusiker Björk udgiver sit 10. album, “Utopia”, i november. Pladegrebs Neel, der indtil nu, kun har haft et flygtigt forhold til Björk, har derfor besluttet sig for at lytte hver eneste af sangerens foregående ni album igennem, for at komme helt tæt på Björk. Vi er nu nået til det sjette album, “Volta”, fra 2007

Neel Rosenqvist

En vulkan kan være inaktiv, rolig på overfladen, men samtidig kan det boble og syde nede i jordens indre. Før man ved af det kan den spænding der har bygget sig op over tid udbryde i et springvand af lava og magma, der fortærer alt som det rammer. Björks syvende album Volta fra 2007, er både den sovende og ildspyende vulkan. Albummet har en dramatisk spænding over det. Trompeter, trommer og orkester instrumenter blandes med den rå elektroniske lyd, som hørt før på Homogenic, men overrasker stadig med nye elementer.

Læs også: Sagaen om Björk #6: Beat-boxing der får englene til at synge

Dull flame of desire er det første nummer over syv album hvor en anden sanger end Björk får lov at bidrage med en mere substantiel stemme. Den transseksuelle sangerinde Anonhi (hun foretrække feminine pronomener/titler da hun identificerer sig med det kvindelige køn), tidligere kendt som Antony Hegarty lader sin dybe stemme akkompagnere Björk så smukt at det hænger ved efter sangen er slut. Anonhi kan derudover også høres på nummeret My Juvenile, begge numre er af den stille variation på albummet.

Kontrasten fra det stille til det larmende er stor. Numrene Earth invaders, Wanderlust og især Declare Independance lader den varme ild helt inde fra jordens indre udfolde sig. Declare Independance er også første gang at et politisk standpunkt bliver formidlet så åbent gennem Björks sangs skrivning. Sangen er dedikeret til Grønland og Færøerne som hører til under det danske rige, og i videoen kan man se Björk tale til disse nationer i form af mennesker, alle klædt i uniformer, med de to nationers flag, og som i trance lytter de til Björk der prædiker og uafhængighed. Selve nummeret er meget larmene, rigtig meget “Björksk” med forvrænget råb og skrig.

Sammensmeltningen af de to kræfter, det stille og det larmende mødes på Vertebrae by Vertebrae hvor blæsere slår en stor dramatisk atmosfære an. Nummeret føles lidt som optakten til en kamp, den samme spænding og elektrisk anspændthed over det.

Albummet er klassisk Björk, hvilket vil sige, at der som altid er noget der overrasker, men for mig står albummet ikke synderligt ud fra de andre. Det er et album ud af mange, og Björk sætter måske også standarden så høj nogen gange at hun ikke selv kan nå den eller overgå den, som på Médulla med sit acapella koncept, eller Homogenic som jeg hidtil føler, er hendes mest fuldendte og mættede album. Men Volta leverer stadig.

Læs også: Sagaen om Björk #4: Er Björk et gletsjer-rumvæsen?

Jeg har nu læst 7 kapitel af sagaen. Vi lakker snart mod enden, og hendes hidtil mest ambitiøse værk venter forude…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s